Prisliste

At anlægge en flot have kan være en stor udgift Det vil derfor være en god ide at lave et realistisk budget, hvilket jeg også er behjælpelig med.

Sparringsmøde

Jeg kommer hjem til haveejeren i 1 time og kommenterer jeres spørgsmål, drømme og tanker: 400 kroner.

Bed-plan

Med et inspirations- og forventningsmøde med efterfølgende udarbejdelse af bed-plan med illustreret planteliste. Det kan være et stort bed for eksempel 10 m2, som enten er nyt og uden planter, eller allerede med planter, der skal om-arrangeres eller erstattes.

​Det kan også være mindre bede/bed: Priser fra 800 - 1200 kroner, afhængig af bedets størrelse. Jeg hjælper gerne med det praktiske vedrørende indkøb og hjælp til beplantning.

Design af hele haven

Med udarbejdelse af 1) funktionsplan, 2) illustrationsplan (haveskitse) - begge med mål og støttetekst lige til at arbejde efter, 3) idékollage:

Pris for disse tre ting:1800 kroner

Yderligere ved en fuld designpakke: 4) illustreret alfabetisk planteliste, 5) illustreret plantekombinationer 6) belægnings- og materialeliste og 7) pasningsvejledning til hele året.

​På basis af dette materiale kan I selv gå i gang eller få en anlægsgartner/planteskole til at udføre arbejdet. (Jeg kan anbefale Vendsyssel Anlægsgartneri). Eller også vil jeg gerne hjælpe med det praktiske vedrørende indkøb og hjælp med plantning.

Pris for den fulde designpakke med alle 7 dele: 5500 kroner

I denne pakke starter vi med at mødes i din have til et inspirations- og forventningsmøde. *) Hvis vi herefter er enige om at fortsætte processen, sættes denne i gang. Når der foreligger en skitse, mødes vi igen omkring denne. Efter dette møde rettes materialet til og til sidst udleveres alle tegninger, planer og lister til jer.

Hvis vi ikke starter designprocessen op efter det første møde, er dette gratis.

Som forberedelse skal kunden fremskaffe eller selv opmåle en arealplan (situationsplan) Her skal man måle alle grundens dimensioner og mål på alle bygninger i skala 1:100.

*) Alle priser er plus transport fra Nørresundby. (2 kr. pr. km)

Anmeldelse​

​"Vi bor på en gård med en stor landbohave, og vi kontaktede Birgitte for at få dels en overordnet haveplan og dels nye idéer til udnyttelse af havens muligheder. Birgitte præsenterede en meget detaljeret og gennemarbejdet plan, som vi synes er rigtig spændende og åbner op for helt nye muligheder med vores have, der er tænkt helt nyt og det er let at følge Birgittes idéer og plantevalg. Der medfølger en udførlig beskrivelse af de enkelte planter, samt placering og pasning. Der er også foreslået et interessant valg af belægning på de mange stier, der er indtegnet på grunden.

Alt i alt er vi begge rigtig godt tilfredse med Birgittes arbejde, og glæder os nu til at komme igang med havearbejdet."

"Dit design af vores have er fuldstændigt som vi har ønsket os. Flot arbejde. Vi sætter stor pris på al den professionelle rådgivning og varme opmuntring, som du så generøst har delt ud af. Hvilket privilegium at kende dig som en enestående havedesigner.

Må dit havedesignfirma blomstre og gro til noget smukt, ligesom de haver du kreerer.​"

'' Vi er så glade for de gode vejledninger og snakke vi har haft, og glæder os over det som er lavet og spændte på at se det vokse op. Tak til Villa B Havedesign''

Firmainformation

Villa B Havedesign

CVR-nummer: 44111497

Venøvej 10, 9400 Nørresundby

Klik her for rutevejledning

Min mormor viste mig, hvordan jeg skulle gøre. Hun foldede en gammel avis ud på bordet, og så havde vi potter og jord klar til mine stiklinger. Hun lærte mig, hvordan jeg fik planter til at gro.

SOCIALE MEDIER